Min eks siger, at kærlighed kan falme. Det må være det der er sket i takt med mit røde hår og de nytilkomne bekymringsrynker i min pande. En af mine venner siger, at man skal gemme lidt af sig selv i sit forhold. Min veninde Ib siger, at man skal vælge kærligheden hver eneste dag - man skal gøre sit bedste for at holde sammen. Jeg siger, at man ved ikke altid hvad man har før man mister det - en rigtig irriterende kliché. Når jeg føler jeg har fejlet på alle områder, trøster jeg mig med min mors vise ord: Den eneste kærlighed man kan være sikker på, er kærligheden til sine forældre og sine børn.
Min eks er ikke længere sammen med den anden pige - han var ikke interesseret nok. Om det er Roms eller min skyld ved jeg ikke - og det er egentlig også lige meget. Jeg ved, at uanset hvor meget jeg prøver, så får jeg ham aldrig tilbage. Jeg er virkelig single - alene. Og når kærligheden en dag banker på min dør, vil jeg tøve med at lukke op, og den der nærmer sig, skal træde varsomt. Og indtil da, vil jeg give plads til mig selv. Finde energi og glæde i Gospel, veninder og foråret - Og allerede i morgen; tøsetur til Århus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar