Sol over Frede

Når jeg tager min panik over ikke at vide hvad jeg skal foretage mig i min meget lange sommerferie i betragtning synes jeg, at denne dag er gået helt fantastisk. Jeg havde en aftale om picnic i det grønne med en lokal veninde i dag, så jeg iklædte mig min skønneste nye Laura Ashley-inspirerede kjole og stråhat. Vi endte med at cykle ned i den lokale legepark for at se på dyr og spise vores frokost. Vejret var så strålende og blandingen af dette, den fjordlette kjole og dejligt selvskab idylliserede min dag så humøret kom helt i top. Min bror og hans dame sluttede sig til vores selvskab lidt efter og vi endte med at tage minibussen ud til den tro kopi af vores lille by som den så ud i 1849. Barbapapaerne illustrerer her størrelsen på de små huse.

Ville ønske man kunne tage et af de små huse med sig hjem, bare fordi de er så kære og smukke. 

 

 Da vi kom tilbage til legeparken besluttede vi os at tage en tur i ro-bådene. Min bror og hans dame ville begge absolut ro. Det passede os andre ganske godt, da jeg nødig ville gøre mig selv til grin med mine hvide spaghetti-arme og formelle klæder. Billedet synes også mere perfekt med mig siddende i enden af båden som en vaske ægte diva. At det så var en skøn kvinde der roede og ikke en flot mand med skæg og bløde hænder er en anden sag. Men nogen gange er det næstbedste også  godt nok. Om ikke andet så fik jeg glæde af at se min bror og venindes båd blive jagtet af sure svaner og sultne ænder. Da de kom hen til os var de ganske smukke og fredelige og med grimme ællinger ligeså skønne som alle andre dyrebørn.        

Da jeg kom hjem igen var jeg i mit kreative hjørne og kom endelig i gang med de reparationer af det tøj der har ligget og ventet et halvt år. Derudover fik jeg endelig syet den strandkjole jeg havde ønsket mig stof til i fødselsdagsgave. Den blev ganske fin især når man tager min gamle, orange symaskine fra 1970'erne i betragtning. Jeg har arvet den af min mor fordi hun har købt sig en ny, og det er jeg rigtig glad for. Hver gang jeg får syet et eller andet og den overlever det, uddeler jeg et skulderklap og fryder mig over kvaliteten af gamle klenodier. Så længe den virker endnu, kan intet få mig til at erstatte den af en nyere version. Det fine resultat af min aften i hjørnet kan ses her. 

 

Nu fortjener jeg en god nats søvn inden jeg i morgen skal genfinde min kreativitet når jeg skal hjælpe min eks med at ompolstre hans stole. Abientot!