I går aftes da jeg sundede mig med mit glattejern oven på kampens hede i x-factor, hørte jeg pludselig midt i udsugningens konstante summen, en skøn, skøn lyd fra fjernsynet. Så velkendt og dog så uendeligt meget smukkere end jeg huskede den. Musikken drev mig ind i stuen og jeg satte mig på sofaens armlæn med en børste i den ene hånd og den anden knyttet om en hårtot. I skønheden følte jeg en tåre i øjenkrogen og mindedes hvordan tonerne kørte på repeat hen over sommeren mens jeg fandt mig til rette i mit nye hjem og erfarede at kærligheden, mere end noget andet, er en vanskelig størrelse. No one's gonna love you more than I do. For mig vil huleagtige mænd med skæve tænder og varme øjne til hver en tid være mere vedkommende end Justin Timberlake wannabees. Tak til Anders Lund Madsen og Det Nye Talkshow for bidraget.
