Sider

mandag den 7. marts 2011

Alle veje fører til Rom

Min eks befinder sig i dette øjeblik i Rom, mens jeg trøster mig i det kolde Danmark, med chokolade og serier på nettet. Han troede man kunne få det hele; ny kæreste og stadig beholde eksen i sit liv. Den slags kan sikkert lade sig gøre hvis begge parter er kommet videre, og har mødt fantastiske mennesker der respekterer det Men jeg vil ikke være den anden kvinde - eksen, der er en belastning for et nyt parforhold. Eller rettere sagt - det kan jeg ikke. Hvordan skulle man dele ham man elsker med en anden? Man må aldrig elske nogen så højt, at man ved at give dem det de ønsker, giver afkald på sig selv og må leve i evig sorg. Så jeg har truffet valget for ham - han kan ikke få begge dele. Det siges, at når man elsker nogen skal man sætte dem fri. Det gør jeg nu, for ikke at give afkald på mig selv og min lykke. Et valg er altid et fravalg og han valgte hende. Det gør forbandet ondt, men jeg må leve med det - græde færdigt og komme videre. Jeg ved, at jeg kan leve uden ham, jeg vil bare ikke, men jeg bliver nødt til det. Nogen gange kan vi ikke få det vi ønsker os aller mest.
   

1 kommentar:

  1. Men pludselig en dag kommer noget som du ønsker endnu mere..

    SvarSlet