Laster

Det er Valentinsdag. Jeg har ingen kæreste. I desperation har jeg sendt en gave til min eks - der ikke er nået frem i tide. Mon han fatter pointen? Jeg har ikke turdet tømme postkassen af frygt. Frygt for at der skulle gemme sig et bette kort og frygt for at der ikke skulle gemme sig et. Så nu ligger jeg her - alene i min store seng, med Svipper og en helt masse laster.

Kvinder er i følge en del mænd, kendt for at have en helt masse laster de ikke forstår sig på og jeg er en af den slags kvinder der passer lige ind i den fordom. Jeg har tænkt længe over det og er blevet enig med mig selv om ,at en af mine største laster dækker over en kaskade af mindre laster. Den lyder som følger. Jeg er besat af at bruge mange penge på at omgive mig med smukke ting. Det gør mig glad. Jeg elsker det. Et par eksempler på nogen af de mindre laster, kan håndplukkes ud af dagen i dag.

Det var en super kold og trist mandag i ferien, så selvfølgelig ville jeg gerne ud at shoppe med veninde fra klassen. Efter vi har sagt farvel til hinanden efter besøg i indtil flere butikker, hvor det sjovt nok kun er lykkedes mig at slippe afsted med garn og tre par strømpebukser, kommer jeg til at snuse foran sengetøjsbutikken. Her var der gode tilbud. Efter at have rodet i bunken af skønne, skønne sæt sengetøj, trækker jeg bestemt mig selv væk derfra. Men noget så smukt kunne jeg ikke lade ligge, så efter tre skridt frem, vendte jeg på hælen og gik tre tilbage, greb sengetøjet i vendingen og gik ind i butikken. Dette er last nummer et der i dag kostede mig 300kr og en sengeopredning.

Jeg har altså en stor svaghed for skønne tekstiler. Den er så stor, at jeg nu ejer fire sæt, selvom jeg jo slet ikke har brug for så mange, da jeg vasker en gang i ugen. Og for at det ikke skal være løgn, så er der faktisk tale om otte sæt, da jeg ikke kan lade være med at rede venstre side af min seng op til den usynlige ven Svipper, eller hvem der ellers måtte forvilde sig ned under dynen. Uanset, ser det meget skønt ud.

En anden last er min store svaghed for æsker og dåser med print. Og disse faldt jeg over i dag, men det gør ikke noget, for en klog dame har lært mig at the holder meget længere når det er pakket godt ned i en dåse.

Og så er der selvfølgelig tøj, men det vil jeg slet ikke snakke om. I hvert fald ikke i dag. :)

Det værste er det med rengøringen. Men helt ærligt. Det kan jo umuligt være en last. Det er da godt, at jeg får et kick ud af at kunne sætte mig ned efter et par timer med runkne fingre og pusten hår væk fra overlæben og bare nyde skønheden. Altså indtil jeg får øje på endnu en last der kalder på mig fra vindueskarmen. Jeg slår planter ihjel... Og det har bestemt ikke noget med skønhed at gøre. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan finde ud af det. Det må være min evne til at elske for meget. I mit forsøg på at give planterne kærlighed ender jeg altid med at drukne dem, når jeg altså er hjemme, ellers tørrer de ud. Tror aldrig jeg lærer det, så er seriøst begyndt at overveje de kunstige.

(Om ikke andet så for at undgå at ødelægge glansbilledet.)

Nogen vil måske se mig som Miss overfladisk med tjek på tingene, men det væsentligste er usynligt for øjet.