Det gik ikke rigtigt. Jeg troede jeg var sådan en der bare kunne skrive løs hele tiden om alt og intet. Men jeg tog fejl. Jeg kan kun skrive når jeg er nede. Det er lige som om, at det bare lyder smukkest inde i mit hoved når jeg samtidig pudser næse og vander tasteturet. Men nu er det slut. Ikke mere præstationsangst og elendighed. Jeg har ikke rigtigt skrevet siden jeg mødte den nye fyr og skulle på date. Den gik ellers godt og sådan, men det er nu ikke derfor det er så længe siden. Det er fordi jeg kort efter fik min dejligste tilbage. Ikke mere længsel efter ham når han troede han skulle noget andet, rejste til Rom og Cola, gjorde de grønne koncerter lidt grønnere og forsvandt længere og længere væk fra mig. Nu er jeg igen der hvor jeg skal være - I hans varme arme. Og resten giver jo sig selv. Når enden er god, som hans, er alting godt og så kan jeg tage fat et andet sted.
Det gør jeg så på opfordring fra min svigerinde. Jeg blogger om det jeg er bedst til: Kreative sysler. Jeg kan ikke garantere der ikke sniger sig lidt kærlighed og andet ondt ind, men vil gøre mit ypperste for at holde materialet i kreativitetens zone. Håber I alligevel vil læse med derude... alle syv. (Det må der laves om på!)
Møs på jer.
Status:
Antal knækbrødskrummer i sengen: 17, Taljemål: 82cm, Antal projekter i gang: 4, Antal kager spist i dag: 0
Dagens optur: 0 kager spist.
Dagens nedtur: 2cm marcipan spist og 1 dåsecola drukket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar