Sider

fredag den 28. december 2012

Jeg ved det - her er stille

Til gengæld har jeg på grund af mit nye forunderlige liv skabt endnu en blog du kan læse her hvis du savner mig for meget - eller bare er nysgerrig. Hav det dejligt.

søndag den 13. maj 2012

Kom hid!

Kære alle syv faste læsere plus det løse.
Jeg er ked af det tilsyneladende står stille. Praktik og renovering stjæler al min lyst til at være kreativ. Men jeg påtænker at begynde at ligge billeder ud af renoveringen i stedet, så er der lidt at se til indtil musen igen stiger ned fra himmelen. Indtil da ville det være dejligt om i vil smutte forbi på lørdag til det her arrangement hvor I kan møde både hende her og hende her:
Håber vi ses. Klem på jer.

fredag den 2. marts 2012

Fredag i miniature

Det går fremad med projekt dukkehus - om end langsomt. Arbejdet bliver lidt nedprioriteret i disse tider hvor kærestens lejlighed i voksenstørrelse ligger i byggeruiner. Er ved at få støv på hjernen i bogstaveligste forstand. Lige så dejlig og spændende renoveringen er, ligeså dum og uoverskuelig er den også. Det er endnu en parforholdstest, men dog overkommelig en af slagsen i forhold til hvad vi ellers har været igennem. Størst af alt er kærligheden. Og nu får vi se hvor mange dele af mig selv jeg får smuglet ind i den færdige lejlighed. Lidt efter lidt får jeg mig halet ind på ham med eller uden dukkehus. 





 
Status: Minus 3 centimeter i taljen!

God weekend derude.

tirsdag den 21. februar 2012

Fremskridt

Det går således i projekt dukkehus, at jeg er næsten færdig med køkkenet. Begik desværre den dummefejl, at lægge almindelig lim under min decoupage-vægge, så de er blevet en anelse bulede.  Men smukke i blå farver.




Gulvene er tegnet op med tusch og derefter lakerede. Her er tuschen desværre flødet lidt ud pga af limen, men er ellers meget tilfreds med resultatet. Mangler stadig enten badeværelsesmøbler eller møbler til et børneværelse. Så sig til om I finder nogen. 



Uden penge er møblerne malet med rester fra hobby-kassen, og derfor ikke helt i de farver jeg kunne ønske, men skønne er de nu alligevel blevet i forhold til udgangspunktet. I morgen vil jeg lede efter stofrester i sfo'en til gardiner, sofamøbler og senge. 



Bornholmeruret har fået en ny skive lavet i karton og lakeret med decoupagelim. 



Slutteligt har jeg malet taget sort. Den røde farve jeg havde ville ikke dække den mystiske brune, så derfor endte det i sort - og det er nu ikke så dårligt. 



Der går nok igen lidt tid inden jeg når mere i projektet, da kæresten og jeg er ved at istandsætte lejlighed i hans fars hus - et projekt der trækker lidt flere tænder ud end regnet med. Sådan er det jo med gamle huse; man aner aldrig hvad der gemmer sig bag de ti lag tapet.

Håber i holder jer muntre. Og hey! Det er forår lige om lidt. :D

Status: Knæsmerter og et "Nej tak" til to fastelavnsboller.

lørdag den 11. februar 2012

Åh, kærlighed

Må dele denne musikalske oplevelse med jer. Er forbløffet over at opleve noget så skønt i primetime fredag aften. Respekt.

http://www.youtube.com/watch?v=K691jh0TPUo

søndag den 5. februar 2012

Forøgelse

Er det ok at være lige dele glad og misundelig når alle andre får børn? Jeg bryder mit hoved med det alt imens jeg nørkler videre indenfor i ly af kulden, store maver og barnevogne. I næste weekend besøger jeg en tolv-ugers scanning i lige dele spænding og misundelse. Og hvad laver man egentlig af krea til et sommerbarn?




Endvidere er her som lovet et færdigt portræt af Futte og Elliot.



Søde er de, dog længe undervejs. I næste forsøg vil jeg prøve med større garn og nål og måske en kanin.

Med dukkehuset går det således, at jeg stadig mangler at hente maling hos min mor før jeg kan komme videre. Og med praktikvagter til klokken 17 hver dag er det svært at presse andet end mad og rengøring ind i skemaet. Men i løbet af weekenden har jeg fået leget lidt med maling af møbler, hvilket I kan se resultatet af her.



Status er som følger: Ture til fitness: 1, Antal gange lokket med sex fremfor fitness: 1, Antal muffins spist pga. kærestes hjemmebag i fryser: 4, antal præsentationer for nye bekendtskaber: 85,5, Antal snefnug indhaleret: 437 stk.

Dagens optur: Mave ser flad ud i fantastiske denim leggings.
Dagens nedtur: Det er en illusion.

mandag den 30. januar 2012

Krea update i natten

Det er så skønt med sne og frost. Så kan man rigtigt mure sig inde med strikketøj og stearinlys. Har ikke nået så meget på dukkehuset de seneste dage, da det ikke er sådan lige til at tage med hjem til kæresten. Til gengæld er jeg blevet næsten færdig med mit Amigorumi-projekt. Købte en bog med disse herlige hæklede væsner i kort før jul og har ikke rigtigt kunne lægge det fra mig siden. Her får I to halvfærdige resultater. Lover et fællesportræt når de er helt færdige. 



Derudover er jeg ved at hækle tæpper til dukkehuset. Det er lige til at tage med i lommen. Har trevlet op et par gange grundet utilfredshed. Forsøger mig nu med cirkler, så PT ser hele misæren sådan ud:


Forleden dag tømte jeg sparegrisen får at gå på genbrugsjagt efter møbler til dukkehuset. Jagten gik skidt. Jeg fandt en vest med pailletter til 12kr, hvilken jeg dog ikke kunne passe og derfor forærede til en veninde. Ydermere faldt jeg over denne skønne halskæde:


Det er nu et skønt køb til 5kr. Tror den vil gå fantastisk til min småblomstrede vintagekjole jeg fandt på et marked i København i efterårsferien.
På hjemvejen kørte jeg et smut omkring min yndlingstøjbutik der havde vanvittigt udsalg. Fandt den skønneste blå uldfrakke jeg har kigget på i flere måneder. Købte den med det samme da den var nedsat fra 800 til 100kr!! Den bliver perfekt i foråret når kulden har lagt sig. Men desværre blev det ikke til skyggen af dukkehusmøbler den dag.

Dagen efter var jeg så så heldig at der tikkede en MMS ind fra min svigerinde. På billedet var en samling fantastiske dukkehusmøbler! Hun købte dem alle til mig lige med det vuns. Jeg kan ikke vente med at skulle male dem. Så mangler jeg bare til det der enten bliver et børne- eller badeværelse. Og så måske et spisebord til køkkenet.



Til slut vil jeg lige vise hvad jeg ellers går og producerer i massevis. Dette er det seneste par:


Det hele begyndte med at en veninde fik en baby. Jeg lavede et par sko og en hue til hende. Opskriften var så nem, at jeg sidenhen har brugt garnrester og skoletid på at producere en ordentlig mængde uden tanke for hvem der skulle have dem. Nu sælger jeg så ud af dem og laver gerne på bestilling. I kan følge strikkeriet her og eventuelt købe et par til en skøn unge.

På onsdag starter jeg i praktik i et halvt år. Håber at jeg alligevel vil kunne presse en masse kreativitet ind imellem en 32 timers arbejdsuge, rejsen frem og tilbage, og nusserier med kæresten. Og hvis ikke, må I væbne jer med tålmodighed.

Hav det fantastisk!

tirsdag den 24. januar 2012

Håber de var forsikrede...

Tredje dag i renoveringsprojektet stod på afbrækning af vinduesrammer så de kunne sendes til maleren, og så de iturevne vindues"glas" kunne ende i containeren. Det var et sørens til bøvl, men lykkedes endeligt efter to timers asen og masen. Under rammerne gemte sig den herligste limegrønne farve. Wonder why den ikke længere pryder hele facaden? Har heldigvis fået lov at låne ny maling af min mor. Glæder mig til at få dækket alt det grønne. 


Udover at opdage, at huset engang var kønnere udenpå, undrede jeg mig over, at rammen om det ene vindue var helt sodet til. Vendte derfor huset om og så til min skuffelse, at hele loftet i det tilhørende værelse også var helt sort, samt lampen og stikkontakten. Noget siger mig, at der ikke skal leges med elektriciteten. Må se om jeg får råd til nye lamper.

På fjerde dagen fik jeg malet gulvet over hele hytten, samt vasken i køkkenet. For ikke at presse flere møbler ind i det end højst nødvendigt, valgte jeg at male to kogeplader på det eksisterende køkkenelement. Håber det bliver smukt efter endnu en gang maling. 




 Som næste projekt overvejer jeg at lave effekter på gulvet. Følg med i næste afsnit og se resultatet. 

Status: 

Aftensmad: Broccoli, hytteost, gulerod, spejlæg og bulgur. 
Fladere mave faktor: 81,5cm.
Tid om dagen brugt på at savne kæreste på Grand Canaria: 20%

Dagens optur: Muffin med chokoladetopping.
Dagens nedtur: Muffin med chokoladetopping. 

mandag den 23. januar 2012

Dukkehus efter nedpilning.


Sådan ser det så ud, dukkehuset efter den hårde tapetafskalning! Jeg kunne selvfølgelig ikke vente med at gå i gang. Efter to timers riven og skraben er dette resultatet. Og indser nu, at der kommer til at være flere timers arbejde forude. 


Næste punkt bliver at få de skrækkelige vinduer revet ud. Tror jeg ender med at må skære rammerne af udvendig. Ser ikke frem til projektet da skruerne er forseglet med maling.

søndag den 22. januar 2012

Rammer, rammer.

Dagens projekt i dag har, efter en ordentlig omgang rengøring, været en billedvæg over min seng. Købte rammerne fra en pige på nettet forleden dag. Det var et røverkøb til 25kr for ti rammer! Da indholdet i rammerne består af gratis postkort og hjemmelavet, kan man kun sige, at det er et billigt, men smukt resultat.


Et andet projekt blev søsat i går. Jeg var så heldig at falde over et dukkehus nede ved min lokale genbrugsbutik. Siden jeg var lille har jeg altid ønsket mig et dukkehus. Fik et til jul engang, men nåede aldrig at få møbler til. Lånte i stedet en masse klodser i legotæppet og byggede mine egne. Desværre led møblerne den visse død, da mine brødre manglede klodser. Dukkehuset blev smidt hårdt i gulvet en dag da mine forældre havde besøg af et vennepar med børn.  Da jeg så faldt over dukkehuset i fredags fik jeg sommerfugle i maven og tænkte - at nu skulle det være. Kreerer mit eget dukkehus i en alder af 27.
Det trænger til en kærlig hånd, men er super yndigt. Var dog først betænkelig ved at gøre noget ved det, da det et eller andet sted var skønt og retro som det var. Men nu kommer det altså under min kærlige behandling og glæder mig rigtig meget til resultatet. Har aldrig prøvet den slags før, men mon ikke ikke det går godt med hjælp fra de rette hænder og en smule kærlighed. 


Soveværelset

Stuen

Køkkenet

Elektriciteten under taget.


Jeg vil løbende opdatere projektet i billeder. Så hold øje med siden.

fredag den 20. januar 2012

Og til de der er med på en lytter i natten...

Nye toner

Det gik ikke rigtigt. Jeg troede jeg var sådan en der bare kunne skrive løs hele tiden om alt og intet. Men jeg tog fejl. Jeg kan kun skrive når jeg er nede. Det er lige som om, at det bare lyder smukkest inde i mit hoved når jeg samtidig pudser næse og vander tasteturet. Men nu er det slut. Ikke mere præstationsangst og elendighed. Jeg har ikke rigtigt skrevet siden jeg mødte den nye fyr og skulle på date. Den gik ellers godt og sådan, men det er nu ikke derfor det er så længe siden. Det er fordi jeg kort efter fik min dejligste tilbage. Ikke mere længsel efter ham når han troede han skulle noget andet, rejste til Rom og Cola, gjorde de grønne koncerter lidt grønnere og forsvandt længere og længere væk fra mig. Nu er jeg igen der hvor jeg skal være - I hans varme arme. Og resten giver jo sig selv. Når enden er god, som hans, er alting godt og så kan jeg tage fat et andet sted.
Det gør jeg så på opfordring fra min svigerinde. Jeg blogger om det jeg er bedst til: Kreative sysler. Jeg kan ikke garantere der ikke sniger sig lidt kærlighed og andet ondt ind, men vil gøre mit ypperste for at holde materialet i kreativitetens zone. Håber I alligevel vil læse med derude... alle syv. (Det må der laves om på!)
Møs på jer.

Status:
Antal knækbrødskrummer i sengen: 17, Taljemål: 82cm, Antal projekter i gang: 4, Antal kager spist i dag: 0

Dagens optur: 0 kager spist.
Dagens nedtur: 2cm marcipan spist og 1 dåsecola drukket.