Sider

søndag den 2. januar 2011

Agape

Selvom jeg har grædt og grædt, bandet og svovlet, og været så vred at jeg fik knopper af det, så er jeg tilgivelsens mester. Jeg tror altid på det gode, og bliver derfor ulykkelig når det til tider bliver usynligt for mig. Jeg vil ikke finde mig i at nogen mennesker virker onde. Jeg vil at de, hvis der er en himmel eller et helvede, kommer det samme sted hen som jeg selv, derfor giver jeg dem en chance igen og igen.
Jeg var i kirke igår, for at blive klogere på tilværelsen på godt og ondt, og for at ønske det bedste for det nye år. I det store hvide rum, blev jeg væk i egne tanker da mit blik ramte altertavlen med påskriften: Gud er kærlighed. I mit religiøse fravær er jeg ikke præcist sikker på påskriftens betydning, men tænkte ved mig selv: Hvis Gud er kærlighed, og næstekærlighed er mit mantra, så befinder jeg mig det rette sted.
Jeg har tilgivet min tabte ven - fordi jeg elsker og fordi mine skuldre kan bære.

2 kommentarer:

  1. Det lyder meget smukt og lidt hårdt - men smukt :)

    SvarSlet
  2. hej min smukke kærlige datter.
    Dine tanker og betragtninger er meget modne. Du formår i en gribende skildring at give dine reflektioner liv. genkendelige og frygtelig nærværende.- at leve er at miste fodfæste for en tid. du lever min skat

    SvarSlet