At sige min lejlighed op, pakke ned, smide ud, flytte, pakke ud, pakke væk, indrette, skrue og bore synes at være hårdt nok i sig selv. Men det aller værste er, at skulle bruge kræfter på at forvandle sin ellers trygge og varme lejlighed om til et klinisk mekka af kalkfjerner og Polyfilla, der visker gamle minder ud og minder mig om, at livet som jeg kender det, er forbi. Hvis det ikke havde været et spørgsmål om penge, havde jeg ikke sat mine ben der igen efter jeg bar den sidste kasse ud af døren. Jeg har hele tiden vist, at det hele nok skulle gå, men rejsen dertil, har alligevel syntes uoverkommelig og trist. Som jeg sagde til min eks den anden dag: "Det her er det første sted jeg har boet siden jeg flyttede hjemmefra, hvor jeg ikke har været kæreste med dig." Blandt andet derfor har jeg mistet mit overskud i processen og grædt, hvad andre måtte mene, unødvendige tårer.
Da jeg så i dag kom cyklende forpustet mod min gamle lejlighed, efter at have været i Silvan for at erstatte den pakning jeg i flyttefrustrationer fik revet itu, var jeg ved at ramle ind i en flok halvstive håndværkere. Lidt medfølelse over min sure mine havde været fantastisk, i stedet blev jeg mødt af et: "Hej ho, vil du tjene en 20'er??" Så jeg tænkte: Hvad får mænd til at tro, at de kan tiltale kvinder som de har lyst til? Og, at de kan få seksuelle ydelser for en 20'er?? Naiv eller idiot? I den grad manglende situationsfornemmelse. Og det had til det modsatte køn der ellers så småt er forsvundet de sidste par måneder, synes pludseligt at blomstre i fuldt flor på ny, til dels på grund af min situation, men især på grund af skøge kommentaren fra småstiv håndværker, der nu har ødelagt det for ALLE mænd.(For kvinder generaliserer...) Mænd ser ud til at lide af generelt dårlige manerer, eller manglende sociale kompetencer.(Og ja, jeg ved godt at min pædagogiske tankegang sneg sig ind i den sætning.) Og her vil jeg benytte lejligheden til at reklamere for mit næste indlæg.
Ind til da har jeg fået opløst min længsel efter mænd med værktøjet i orden, da min eks i morgen kommer forbi og borer huller i mine vægge som tak for, at jeg var hans kæreste i fire år, eller bare fordi han skylder mig en tjeneste. Jeg har savnet ham, og alle hans talenter. :)
Torsdag afleverer jeg endelig mine tabte minders bolig, og lægger derefter vejen forbi Ikea for at bruge mine sidste penge. Dermed ser jeg frem til fredag, hvor jeg er færdig med indflytning og forhåbentligt kan lægge min energi i nye udfordringer, som for eksempel praktik og koldskålsspisning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar