Sider

tirsdag den 21. februar 2012

Fremskridt

Det går således i projekt dukkehus, at jeg er næsten færdig med køkkenet. Begik desværre den dummefejl, at lægge almindelig lim under min decoupage-vægge, så de er blevet en anelse bulede.  Men smukke i blå farver.




Gulvene er tegnet op med tusch og derefter lakerede. Her er tuschen desværre flødet lidt ud pga af limen, men er ellers meget tilfreds med resultatet. Mangler stadig enten badeværelsesmøbler eller møbler til et børneværelse. Så sig til om I finder nogen. 



Uden penge er møblerne malet med rester fra hobby-kassen, og derfor ikke helt i de farver jeg kunne ønske, men skønne er de nu alligevel blevet i forhold til udgangspunktet. I morgen vil jeg lede efter stofrester i sfo'en til gardiner, sofamøbler og senge. 



Bornholmeruret har fået en ny skive lavet i karton og lakeret med decoupagelim. 



Slutteligt har jeg malet taget sort. Den røde farve jeg havde ville ikke dække den mystiske brune, så derfor endte det i sort - og det er nu ikke så dårligt. 



Der går nok igen lidt tid inden jeg når mere i projektet, da kæresten og jeg er ved at istandsætte lejlighed i hans fars hus - et projekt der trækker lidt flere tænder ud end regnet med. Sådan er det jo med gamle huse; man aner aldrig hvad der gemmer sig bag de ti lag tapet.

Håber i holder jer muntre. Og hey! Det er forår lige om lidt. :D

Status: Knæsmerter og et "Nej tak" til to fastelavnsboller.

lørdag den 11. februar 2012

Åh, kærlighed

Må dele denne musikalske oplevelse med jer. Er forbløffet over at opleve noget så skønt i primetime fredag aften. Respekt.

http://www.youtube.com/watch?v=K691jh0TPUo

søndag den 5. februar 2012

Forøgelse

Er det ok at være lige dele glad og misundelig når alle andre får børn? Jeg bryder mit hoved med det alt imens jeg nørkler videre indenfor i ly af kulden, store maver og barnevogne. I næste weekend besøger jeg en tolv-ugers scanning i lige dele spænding og misundelse. Og hvad laver man egentlig af krea til et sommerbarn?




Endvidere er her som lovet et færdigt portræt af Futte og Elliot.



Søde er de, dog længe undervejs. I næste forsøg vil jeg prøve med større garn og nål og måske en kanin.

Med dukkehuset går det således, at jeg stadig mangler at hente maling hos min mor før jeg kan komme videre. Og med praktikvagter til klokken 17 hver dag er det svært at presse andet end mad og rengøring ind i skemaet. Men i løbet af weekenden har jeg fået leget lidt med maling af møbler, hvilket I kan se resultatet af her.



Status er som følger: Ture til fitness: 1, Antal gange lokket med sex fremfor fitness: 1, Antal muffins spist pga. kærestes hjemmebag i fryser: 4, antal præsentationer for nye bekendtskaber: 85,5, Antal snefnug indhaleret: 437 stk.

Dagens optur: Mave ser flad ud i fantastiske denim leggings.
Dagens nedtur: Det er en illusion.